Sansemotorisk test og træning til børn 3 mdr. - 5 år
Et individuelt sansemotorisk forløb kan skabe en forandring for dit barns trivsel.
Jeg tilbyder sansemotoriske forløb i hjemmet.
Jeg vil stille enkelte spørgsmål til barnets og familiens hverdag, spørge ind til udfordringer, teste barnet og udforme et træningsforløb. Jeg vil med stor respekt og i samarbejde med familien tilpasse et træningsforløb.
Det er tanken at forældrene selv træner barnet i hjemmet.
Jeg tilbyder at komme i hjemmet en gange og træne med, dette for at guide forældrene til egen sikkerhed i at træne barnet. Efter 2 mdr. aftales en opfølgning og evt. nyt træningsprogram.
Om sansemotorik
De grundlæggende sanser udvikles tidligt i fosterstadiet, og det vil være af afgørende betydning for barnets evne til leg, læring og samvær med andre, at barnet i de første leveår, bliver stimuleret optimalt, og får grundlagt nogle gode motoriske vaner.
Grundlaget for al indlæring er, at man kan bruge sine sanser og sin motorik, og hvad der ligger derimellem, på en optimal måde. Bevægelse har en stor betydning for opfattelse og indlæring.
Sansemotorik betyder sansning og motorik. Motorik er kroppens evne til at være i bevægelse. Sansning er hjernens evne til at modtage signaler og sende dem videre til kroppen.
– sanseintegration betyder at flere enkelte sanseindtryk forenes til en helhed, og skal ses som en forudsætning for udvikling, leg og læring hos et barn.
I testen af barnet, ser jeg efter sansemotoriske forudsætninger for udvikling. Jeg vil ikke have fokus på det barnet ikke kan, men søge efter årsagen til udfordringen. Jeg tager udgangspunkt i grundmotorikken.
Den medfødte grundmotorik er:
• Hovedløft (mave liggende og ryg liggende)
• Trille
• Krybe
• Sidde
• Kravle
• Rejse sig op
• Stå
• Gå
Der kan være flere forskellige grunde til at barnet har en usikker motorik, og det kan tage år, før problemstillingerne viser sig, men barnet vil med sikkerhed senere i livet opleve forskellige konsekvenser af den usikre motorik. Eks ved at:
Barnet har svært ved at finde sig tilpas i sociale sammenhæng, og har derfor svært ved at indgå i leg med andre.
Barnet har vanskeligheder i læringsituationer, det er svært at fastholde koncentrationen og barnet har svært ved at sidde stille, eller barnet virker træt og uoplagt.
Hvordan viser det sig at dit barn har en usikker motorik?
• Barnet sover kun kort tid af gangen.
• Barnet vil ikke ligge på maven.
• Barnet har svært ved at falde til ro.
• Barnet virker usikker ved tumlen.
• Barnet har en usikker balance.
• Barnet bryder sig ikke om at gynge/vugge eller på anden vis, have hovedet i forskellige retninger.
• Barnet har svært ved at blive trøstet.
• Barnet trækker sig eller bliver ked af det, når det bliver nusset.
• Barnet kræver meget og vil ofte være i bevægelse.