Jeg opsøgte Jette, fordi jeg havde angst og var meget usikker på mig selv.
Jeg var lidt skeptisk overfor behandlingsformen, fordi jeg ikke kendte til den, og jeg havde også svært ved at slappe af den første gang, men Jette gav sig god tid og formåede at få mig helt ned i gear. Vi har arbejdet rigtig meget med min vejrtrækning, både for at kunne give slip, men også for at kunne kontrollere den, og det har været en fantastisk oplevelse og kæmpe hjælp for mig i forhold til min angst. Jette har været så god til at sætte sig ind i mine udfordringer og komme med gode, konkrete råd.
Amalie
Jette er en meget dygtig og kompetent behandler, som altid møder en, hvor man er og får en til at føle sig godt tilpas.
Jeg har brugt behandlingen som personlig udvikling, hvor der arbejdes ud fra tankegangen at krop og psyke hænger sammen, med alt hvad det indebærer af op og nedture. Jette har haft evnen til, at guide min krop til at give slip på det, den har holdt så godt fast på. At være til behandling hos Jette, er som at få et skud nyt livsmod og personlig energi.
Mine varmeste anbefalinger er hermed givet
Annette
I over et halvt år har vores søn Ludvig været i et intensivt behandlingsforløb hos Jette grundet uro i sin lille krop samt manglende kropsfornemmelse. Det har ændret ham virkelig meget i dagligdagen, da han mærker sin krop meget bedre nu. Nu sidder han mere stille ved middagsbordet, har nemmere ved at falde i søvn om aftenen og opsøger selv kropskontakt med os andre i familien i form af kram og nærvær. Jette har hjulpet både Ludvig og os andre i familien helt utroligt meget. Konflikterne er blevet færre og der er mere ro generelt, da han netop har fået mere balance i sin krop og større fornemmelse af sine egne behov.
Jette er meget behagelig at komme hos, vi føler os altid mere end velkomne og bliver taget dybt seriøst. Ludvig nævner selv, at han elsker at komme hos Jette og efterspørger det, fordi han kan mærke at det hjælper ham.
Så jeg (og Ludvig) kan på det varmeste anbefale Jette.
Sisse, mor til Ludvig 3 år
Enhver, der vil gøre noget godt for sig selv, skal prøve en Totum kropsterapi hos Jette.
Jeg kan varmt anbefale en sådan behandling til alle. Jette er en nærværende, professionel og yderst kompetent behandler.
Allerede ved første behandling, kunne jeg mærke en markant bedring.
Charlotte V.Jørgensen
Jeg har gået til behandling hos Jette, i ca. 2 år. En behandling som har hjulpet mig rigtig meget. Jeg havde meget hovedpine/ migræne, fik løst op i ømme muskler. Gode snakke om hvordan ens krop bliver påvirket hvis man bl.a. er i sorg , er stresset. Kan kun varmt anbefale at man prøver en behandling.
Tine